Birgitte Tvermoes

 

”Den vigtigste relation vi nogensinde kommer til at få, er relationen til os selv”. (Marion Rosen)

Alle kender vi glæden ved at blive set, hørt, taget alvorligt og få nye vinkler på noget der optager eller forstyrrer os. En god samtale med en ven, kollega, eller en inspirerende bog, kan være lige dét vi manglede.
 
Nogle gange er det ikke nok. Vi kan blive ramt af livet og vores følelser således at vi mister overblik og retning. Vi kan føle os for sårbare til at række ud. For uklare og overvældede til at formulere eller vide hvad det handler om.
 
Så kan det være rigtig rart at have én, der støtter og går vejen sammen med dig. Her kan psykoterapi være en mulighed.
 
At henvende sig til en terapeut er allerede et stort og vigtigt skridt til at gribe denne mulighed. 
I psykoterapi får du hjælp til at kunne rumme og håndtere de følelser der er. Her er plads til dig med alle dine tanker, følelser, frustrationer, uden fordømmelse eller bedreviden.
 
Jeg kan tilbyde dig et trygt rum med tavshedspligt hvor jeg støtter og hjælper dig med at bearbejde og rumme de problemer og konflikter, der forstyrrer kvaliteten i dit liv.
Birgitte Tvermoes | CVR: 37533904 | Adelgade 103, Præstø - Danmark | Tlf.: 23208392 | tvermoesbirgitte@gmail.com